20% på udvalgte halskæder - shop her!

Den allerbedste måde at vise familiens mor, at I værdsætter og elsker hende, er at købe en rigtig god morsdagsgave.

Et smykke er en kvindes bedste ven og altid fyldt med den kærlighed, gavegiverne har lagt i det, og det gør enhver kvinde varm om hjertet og ivrig efter at vise det frem til veninderne.

Smykker er også med til at style en kvindes look og fortælle historien om, hvem hun er, så læs videre her, og få ideer til mors dag smykker.

Gave til mors dag

Pilgrim har siden 1983 designet og produceret smykker med hjertet. Smykker, der får kvinder til at blive endnu smukkere og gør dem unikke. Vi er indbegrebet af drømme, stil, hjerte og sjæl, og vores smykker vil derfor passe alle de skønne, seje, passionerede, omsorgsfulde, smukke og kærlige mødre derude.

Ideer til mors dag

Et smykke skal være personligt og afspejle den kvinde, der går med det – foruden den kærlighed, der ligger bag mors dag gaven. Hos Pilgrim har vi et stort udvalg af unikke, personlige smykker, f.eks. smykker med stjernetegn og smykker med bogstaver – det kan enten være forbogstavet i jeres mors eller hustrus navn eller en halskæde med flere bogstavvedhæng for hvert forbogstav i jeres navne. Flere af bogstavvedhængene er forskellige i design og udtryk, og det giver en smuk effekt at sætte netop forskellige smykkedesign sammen i én kæde – altså i ét halssmykke. Det kan også være, hun skal have en halskæde med en smuk perle, for som Jacqueline Kennedy sagde, er perler altid passende.

Mors dag halskæde

Pilgrim har mange smukke halskæder og ikke mindst forskellige charms, der symboliserer kærlighed, venskab, mod, familie, fred osv. Lucky Charms er et oldgammelt fænomen, som i årtusinder har knyttet mennesket til symboler og givet dem styrke med på vejen, og så er de ikke mindst yderst trendy. Måske har I i familien nogle symboler, der gør jer eller hende unik? Betyder en sommerfugl noget specielt for mor? Et blad? Et træ? En fugl? Eller skal hun selvfølgelig have et hjerte i kæden som symbol på jeres store kærlighed?

Se vores store udvalg af charms her  

Mors dag armbånd

Et armbånd er feminint og smukt på en kvindes håndled, og så sidder det lige i rette synsvinkel, så mor tænker på jer, hver gang hun bruger sine hænder. Pilgrims armbånd er ligesom vores halskæder altid håndlavede, designet i Danmark og belagt med guld, sølv og rosa guld – og altid nikkelfri.

♡ Find et smukt armbånd i morsdags gave her ♡

Mors dags gave ideer i alle prisklasser

Vi sælger smykker i flere prisklasser, og I skal naturligvis finde det smykke, der passer både mor og pengepung. Derfor har vi lavet en gaveguide, hvor I hurtigt og nemt kan få et overblik over de smykker, der matcher netop jeres budget. Vi har fx gaver til 500, 300 og under 150 kr.

Hvornår er mors dag?

Mors dag falder i Danmark altid den anden søndag i maj og er i mange danske familier en skik, hvor ægtefæller og børn køber en mors dag gave for at vise deres kærlighed og taknemmelig til netop moren i familien. I nogle hjem tager familiemedlemmerne skridtet videre og forkæler mor hele dagen med opmærksomhed, blomster og forkælelse i form af mad på sengen og en hel dag uden huslige pligter.


Historien om mors dag

Mors dag har været en velkendt skik i Danmark og udlandet i snart 150 år, og den første, der fik ideen til en særlig dag for mødre, var den amerikanske forfatterinde og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe fra Boston. Hendes idé var dog ikke, at mor blot skulle forkæles med morsdagsgaver, men hun ønskede en dag, hvor fred var i centrum. Mors dag for Fred, som hun proklamerede i 1870. Senere tog Anna Maria Reeves Jarvis teten videre og ønskede at forene mødre i kampen for bedre sanitære forhold. Det var dog hendes datter Anna Jarvis, der til ære for sin mor og andre mødre efter hendes død arbejdede på at få morsdag anerkendt, og i 1907 blev der gennemført en mindre mindehøjtidelighed for Anna Maria. Året efter afholdtes den første officielle mors dag-gudstjeneste, og allerede i 1909 blev mors dag markeret i 45 stater i USA foruden Canada, Mexico, Puerto Rico og Hawaii. I 1914 vedtog Kongressen dagen som helligdag og officiel flagdag.
 

♡ Hold dig opdateret ♡

Vær altid med på de smukkeste smykketrends.