Socialt ansvar

Pilgrim er opbygget med hjerte og sjæl, og dette er nøgleelementer i Pilgrims DNA. Vores sociale ansvar (CSR) er derfor en vigtig del af vores forretning, og vi arbejder løbende på at udbrede dette til alle vores partnere og leverandører, så det omfatter både materialer, fremstillingsprocesser og arbejdsvilkår - uanset hvor vores produkter bliver lavet. Derfor udvælges vores samarbejdspartnere også med den største omhu, og vi har etableret en Code of Conduct med vores leverandører i Østen.
 

Code of Conduct

Vores mål har altid været at lave ”rene produkter” – hvilket betyder, at vi udelukkende anvender rene metaller og 100 % nikkelfri materialer i alle vores smykker, ure og solbriller. Vores åbne dialog og tætte samarbejde med vores leverandører sikrer stor gensidig forståelse samt udbredelse af vores CSR-politik i hele organisationen.

>> Du kan finde mere information om Pilgrims CSR-politik her

Velgørenhed

Pilgrim har desuden tradition for at hjælpe gennem velgørenhed, når det er muligt. Vi donerer blandt andet penge til Læger uden Grænser (MSF), den danske Fundraising Campaign, Project Playground (I Sverige) og Momentum Trust.

Pilgrim Foundation, som i 2007 blev oprettet for at hjælpe børn og unge i udviklingslandene, er ligeledes et resultat af vores dedikation til velgørende arbejde.